Skip to main content
Nyheder

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i FYPA 2025

By 27. februar 2025No Comments

Kære FYPAs medlemmer

Hermed indkaldelse til FYPAs Generalforsamling d. 13. marts klokken 18:00 på Comwell i Kolding.

Dagsorden og bilag til generalforsamlingen findes her på hjemmesiden under menupunktet FYPAs generalforsamling. 

Det er kun medlemmer af FYPA, som har stemmeret til generalforsamlingen. Som medlem af DPAS er man automatisk medlem af FYPA, indtil man opnår overlægestilling. Der er mulighed for at deltage i Generalforsamlingen, såfremt man har indmeldt sig. Det gælder også for dem, som afventer bekræftelse på indmeldingen.

For at blive medlem skal man melde sig ind i Dansk Patologiselskab ved at gå ind på:

Min side på laeger.dk – Dit medlemskab – Videnskabelige selskaber, og derinde er der link til tilmelding ud for Dansk Patologiselskab.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, indgives til bestyrelsen, ledsaget af kort motivation senest 1 uge før generalforsamlingen, dvs. senest 6. marts 2025. Forslag bedes sendt til fypa@fypa.dk.

Fra bestyrelsen ønskes forslag behandlet vedrørende ændring i vedtægterne, hvor vi ønsker at formand for FYPA fremover betegnes forperson for FYPA (se bilag).

Der er valg til 3 bestyrelsesposter. Ønsker man at kandidere til én af disse poster, kan man skrive en kort motivation/præsentation og sende denne til fypa@fypa.dk senest d. 6. marts 2024. Til generalforsamlingen kan man også kandidere mundtligt. Alle kandidater får mulighed for at fremføre deres motivation til de ønskede poster.

Med venlig hilsen,

FYPA bestyrelsen

Close Menu