I DPAS bestyrelse er vi sammen med de øvrige specialebærende selskaber blevet bedt om at indstille medlemmer til Sundhedsstyrelsens Udvalg for Kræft, der erstatter Kræftstyregruppen.
Udvalg for kræft
Vi vil meget gerne have en patolog med i dette vigtige udvalg og skal derfor opfordre alle interesserede til at indsende et kortfattet CV til DPAS bestyrelse inden den 3. august 2015, hvorefter vi vil indstille en eller flere personer til LVS.
Da vi er midt i sommerferieperioden, og da der er ret kort varsel på opslaget, sender vi også dette ud som nyhedsbrev i håb om, at alle interesserede bliver opmærksomme på opslaget.