Kære alle,
Først og fremmest må vi med sorg meddele at Sus Funch, som i mange år har været administrativ hjælp for DPAS er sovet ind 14.2.2025. Sus har været en uvurderlig hjælp og vil med sit venlige og imødekommende væsen blive savnet.
Vi beklager samtidig uregelmæssigheder i indkaldelsen til generalforsamlingen, som skyldes tekniske
vanskeligheder i forbindelse med overdragelse af Sus’ opgaver.
Årsmødet
I DPAS bestyrelsen glæder vi os til at se mange af Jer på årsmødet i Kolding.
Opstillinger til udvalg: Vi minder om, at det indtil 2 uger før generalforsamlingen er muligt at opstille til udvalg, og at alle kandidater opstilles på lige fod (dvs. ny-opstillere og gen-opstillere er ligestillede). Vi opfordrer fortsat yngre læger til at opstille. Kandidater skal sende deres opstilling til Simon Lenler Eriksen (kontakt@patologi.org) ledsaget af en kort motivering (ca. 10 linier) senest 28.2.2025, så disse kan være medlemmerne i hænde senest 1 uge før generalforsamlingen.
Nye speciallæger: Alle, som siden årsmødet 2024 er blevet speciallæger i Patologisk Anatomi og Cytologi gøres opmærksom på, at der ved festmiddagen fredag 14.3 vil blive uddelt nåle til dem, der er tilstede (hvis man ikke kommer, må man gerne sende en kollega op på scenen for at hente en nål).
Plads i bestyrelsen i Dansk Kræftforskningsfond
Der mangler fortsat en kandidat til bestyrelsen i Dansk Kræftforskningsfond, og vi opfordrer alle
interesserede i at skrive en kort motivation (max ½ side) og fremsende til kontakt@patologi.org snarest (og senest 15.3).
På godt gensyn i Kolding,
På vegne af DPAS bestyrelse,
Trine