DPAS søger en repræsentant for forskningen til det nationale forsknings- og udviklingsnetværk for tidlig opsporing og diagnosticering af uspecifikke symptomer på kræft
Regeringen og Danske Regioner besluttet at etablere et nationalt forsknings- og udviklingsnetværk. Netværket forankres i DCCC – det nationale, forpligtende samarbejde om forskning og behandling på kræftområdet.
DPAS søger derfor 1 repræsentant for forskningen til det nationale forsknings- og udviklingsnetværk for tidlig opsporing og diagnosticering af uspecifikke symptomer på kræft.
Formålet med netværket er at styrke det nationale samarbejde om forskning og udvikling inden for området og netværket skal i sit virke bidrage til et styrket vidensgrundlag for tidlig opsporing og diagnosticering af uspecifikke symptomer på kræft. Den fulde opgavebeskrivelse og sammensætning fremgår af kommissoriet (læs mere her).
I udvælgelsen lægges særligt vægt på, at medlemmet besidder særlig viden om området. Det er desuden en fordel, hvis medlemmet har et bredt forskningsnetværk, enten nationalt eller internationalt.
Kort motiveret ansøgning og cv sendes til kontakt@danskpatologi.org senest d.25.01.2026