Optagelse

Ansøgning til ordinære forløb på Specialistuddannelsen i Molekylærpatologi er muligt fra 2027 og har tre årlige ansøgningsfrister: 1. februar, 1. maj og 1. september. Ansøgninger behandles herefter på førstkommende styregruppemøde.

Forud for ansøgning skal målbeskrivelsen og kompetenceskemaet for specialistuddannelsen læses, og der skal laves en aftale med en vejleder ansat på samme afdeling som ansøger (Specialist i Molekylærpatologi). Hvis ikke der kan laves aftale med en vejleder på egen afdeling, kan et medlem fra styregruppen kontaktes på mail for tildeling af en vejleder fra en anden afdeling.

Ved ansøgning til optagelse på Specialistuddannelsen i Molekylærpatologi skal ansøgningsskema inkl. uddannelsesplan samt bilag (kandidatbevis og dokumentation for ansættelse) fremsendes pr. mail til forpersonen af styregruppen.

Såfremt ansøgningen godkendes af styregruppen, indskrives ansøger til opstart på uddannelsen snarest herefter.  Ansøger får besked på mail fra styregruppen om indskrivningsdato for uddannelsesforløb.

 

Særligt for ”Overgangsordning 2”

Fra 2027 vil kliniske akademikere med 0,5 – 4,5 års klinisk fuldtidsansættelse i patologien kunne søge om optagelse på Specialistuddannelsen i Molekylærpatologi med deres allerede opnåede kompetencer og erfaring som merit. Nærmere information omkring optagelse følger.